fredag den 17. oktober 2014

Efterår er tid til simremad

Efteråret er nu endelig kommet til os i form af regn, masser af regn. Det er stadig lunt og når solen titter frem, så kan det føles helt sensommeragtigt. Men mængden af regn gør alligevel, at græsset nu er mere end meget vådt og alle blomster, blade og grene, der tages ind til pynt og glæde indenfor er meget våde.

I dag på min løbetur var jeg så heldig at løbe forbi en busk med Mariebær. Jeg holder det som min hemmelighed, hvor det var, men jeg kunne ikke løbe forbi uden at få en god buket med hjem.

 
 
Efterår er også simremad. Denne form for mad er nærmest luksus i dag, ikke pga dyre råvarer men pga tiden det tager at lave maden. Tid er luksus. Og når vi prioriterer at lave sådanne retter, så føles det lidt luksusagtigt. Jeg tog mig tid til at lave Gullasch og det blev højt skattet af familien.
 
Her kommer min mands opskrift, som han ellers har eneret på. Den er lige netop så enkel som den ser ud nedenfor, bortset fra fyldeordene - han er jo en mand, som kan tænke selv. Uanset hvem der har lavet retten, så er den blevet god ,og det betyder for mig at se, at mængderne af det ene eller andet ikke betyder så meget. Det giver bare et andet tvist. GOD FORNØJELSE!!
 
GULLASCH
 
Paprika, salt og peber svitses i en gryde sammen med løg og bacon. Derefter tilsættes kødet.
 
En porre skåret i små ringe tilsættes sammen med hakkede tomater. Tilsæt madlavningsfløde eller cremefine og lade retten simre i minimum 1,5 time.
 
Til sidst tilsættes champignon og gulerødder.
 
Retten serveres med kartoffelmos og syltede rødbeder.

søndag den 12. oktober 2014

Besøg hos Jan Munch - blomster kærlighed stemning

Havde den udsøgte fornøjelse at tillade mig selv et kort besøg i en anden verden - på den anden side - i gården hos Jan Munch i Middelfart. Den gamle gård er fyldt med inspiration og kreativitet. Og jeg tænker at hvert besøg vil byde på nye oplevelser. Jeg glæder mig ihvertfald til mit næste besøg i den gamle gård. Jeg er sikker på ikke at blive skuffet.






 Her er blot billeder ude fra gården. Butikken bugnede med smukke buketter og smukt dekorerede planter. Baghuset og det bagerste af gården var denne dag lukket pga reception men så meget desto mere en grund til et snarligt nyt besøg.




Efterår er kastanjetid

Når efterårsferien nærmer sig så skifter Volden omkring Fredericia karakter og bliver et mødested for alle store som små som samler kastanjer. Ham på 9 år og jeg går hvert år på Volden og bliver grebet af at samle de små brune smukke frugter.








Efterår med smukke farver