søndag den 24. august 2014

DIY plantebord

Jeg har længe ønsket mig et plantebord. Sådan et hvor man har plads til rigtig at være kreativ med potter, planter og smukke ting. Jeg synes, at de planteborde, man kan købe, er rigtig fine men de er små og virker lidt skrøbelige, så jeg var enormt begejstret, da så et plantebord lavet af paller på nettet. Et rigtig solidt plantebord med god plads til at udfolde sig og til at opbevare krukker og redskaber på hylderne.

Min første tanke var, hvor svært kan det være. Denne tanke kommer altid op i mig når jeg står med en skruemaskine eller en symaskine foran mig og her ville det være rart hvis der var nogle der ville stoppe mig. Jeg ender nemlig altid med at finde mig selv i gang med et DIY projekt som på ingen måder matcher mine evner. Jeg har aldrig kunnet sy og ej heller brillieret med hverken skrue- eller boremaskine. Men legende let ser det ud!!

Jeg havde ikke helt taget højde for at pallernes vægt ville hindre mig i at holde den ene mens jeg skruede den fast til den anden., hvilket vidner om mit manglende overblik og realisme over DIY projekter. Heldigvis har jeg DIY mand som lige kunne se hvordan dette kunne klares og som har styrken til at udføre opgaven.

Så nu er jeg ejer af det skønneste plantebord og jeg glæder mig til alle de timer jeg skal bruge her på at kreere smukke ting til haven, terrassen og huset.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar