søndag den 24. august 2014

Naturens spisekammer

Når vi når august, og naturen spisekammer bugner, så glæder jeg mig til at komme ud og samle ind af de mange gratis lækkerier.

Det er så fantastisk, at naturen leverer så mange lækre råvarer, og vi er storforbrugere af alle leverancerne.





Jeg glæder mig og til at fejre høsten og tænker, at vi skal deltage i en øko høstfest i den kommende weekend. Det gjorde vi sidste år, og det var et hit. Vi kunne lave halmkranse med blomsterpynt, bage snobrød, fodre køer med øko gulerødder, besøge gårdbutikken, plukke hindbær og købe friske grøntsager. Desuden lavede de en skøn grøntsagssuppe over bål og bagte vafler. Det var et besøg værd. Gården vi besøgte hedder Nørregård og ligger ved Aarup på Fyn. Her lidt billeder fra sidste års besøg.





Høstmarkederne finder sted over hele landet og på www.hostmarked.dk kan man finde en gård i nærheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar