tirsdag den 27. maj 2014
Klitgården - ferie for alle
Helt tilbage i 2006 besøgte vi første gang Klitgården i Skallerup Klit. Med dybe rødder i det nordjyske skulle det vise sig at hele familien, og ikke kun ham med de dybe rødder, skulle føle sig særlig godt tilpas både på gården med den karakteristiske jyske mentalitet men også med de til tider barske og utilregnelige vejrforhold, der findes ved Vesterhavet.
Siden det første besøg er det blevet til mange flere og nu hvor vi skriver 2014 er det stadig det foretrukne feriested - for Danmark er dejligst om sommeren 💙
Med et job som ind imellem kræver mere eller mindre rejseaktivitet samt fyldte mødekalendere, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at turen til det nordjyske passer mig ganske glimrende og, at roen og det nære samvær med familien sættes meget højt. Vi skal nemlig ikke nå noget.
Og så er det alligevel ikke helt sandt. For vi skal både nå at snakke sammen, løbe ture, spille fodbold, snakke med dyrene, ride, spise is, bade, køre ture og grine højt, sejle kano, se solnedgange, springe i klitterne, læse bøger og være sammen med de andre, som også har valgt at holde ferie på Klitgården.
Derudover har vi en lang liste af NICE TO DOS som betyder gensyn med gamle kendinge såsom Rubjerg Knude Fyr, Strandfogdegården, Tornby gamle købmandsgård, Lønstrup, Nordsjømuseet, Fårup Sommerland og mange andre.
Og gensyn med gamle kendinge gælder også værterne og de andre gæster. Gæstfriheden på gården er uovertruffen. Det er en perle med kærlige og åbenhjertige mennesker. Og de trækker mange skønne gæster til sig, hvilket gør at vi møder mange nye mennesker som ligesom os kommer for ikke at skulle nå noget. Det giver venskaber og der er glædelige gensyn hver gang.
Og selvom sproget ikke altid er nemt mellem jysk, nordjysk, svensk, norsk, tysk og engelsk så findes der sprog som alle forstår: leg, fodbold, dyr, sommer og bare tæer.
I weekenden tog vi forskud på dette års sommerferie med en miniferie på Klitgården og nu tæller vi ned til hovedferien på Klitgården i Lysets land 💙
www.karenpedersen.dk

Rabarbersaft med vanilie og stjerneanis tilsat jordbær
Vi var så heldige at få 3 kg dejlige rabarber i weekenden på Klitgården. Vejret var skønt, og vi stod ude i samlet folk og gjorde dem i stand. Intet gik til spilde. Toppene fik gederne og stænglerne blev vasket og skåret i stykker til. Alle var glade for den fordeling.
Herefter gik den store planlægning igang med, hvad det røde guld skal prioriteres til. Der er så mange vidunderlige opskrifter med rabarber. Men helt sikkert er det, at der skal laves rabarber saft og rabarber sirup.
Trods det, at sagen var undersøgt grundigt, så faldt den første opskrift udelukkende med rabarber, vanilie og stjerneanis ikke i familiens smag, hvorfor der måtte videreudvikles på opskriften. Saften kom herefter retur i gryden og der blev tilsat jordbær for at give saften lidt fylde. Dette blev til gengæld godkendt hurtigt og derfor hedder opskriften Rabarbersaft med vanilie og stjerneanis - tilsat jordbær.
Rabarbersaft med vanilie og stjerneanis - tilsat jordbær
Rabarber og jordbær - så er det ved at være sommer 💙💙
Herefter gik den store planlægning igang med, hvad det røde guld skal prioriteres til. Der er så mange vidunderlige opskrifter med rabarber. Men helt sikkert er det, at der skal laves rabarber saft og rabarber sirup.
Ham på 9 år sørger for at Rabarberne bliver skyllet godt |
Rabarbersaft med vanilie og stjerneanis - tilsat jordbær
- 1 liter vand
- 500 g rabarber
- 300 g jordbær
- 2 dl rørsukker
- 1 vaniljestang og kornene heraf
- 4 stjerneanis
Rens rabarberstænglerne og skær dem tern. Kom rabarber, vand, sukker, stjerneanis, vaniljekorn og vaniljestang i en gryde. Kog op og lad det koge i 7-10 minutter. Tag gryden af varmen og lad saften køle af. Sigt saften gennem en sigte og hæld den direkte på flaske.
Rabarbersaft klar 💙 - den lille flaske saft skal bruges til sirup |
Rabarber og jordbær - så er det ved at være sommer 💙💙
fredag den 23. maj 2014
Hvis vi engang skal sælge vores hus ....
så skal det være i maj måned, når vores Rhododendron blomstrer. Det var netop på denne årstid vi faldt for huset og haven og den dag i dag gør maj måned i haven mig glad og med samme følelse af "forelskelse", som da vi for 12 år siden købte huset.
Det er så grønt derude
Sol, varme og regn. Perfekt for højbede med ærter, salat og spinat og også for havens mange bær.
Vi glæder os til høst og til at vi får travlt med at bruge alt det derude; jordbær, hindbær, blåbær, solbær og ribs.
Jeg er meget spændt på min hvidløg som blev sat for sent og helt forkert i forhold til tidspunkt, årstid mv. Har en sådan lyst til lige at pille lidt i jorden for at checke om der sker noget under toppene men har givet dem arbejdsro.
Jeg må endnu væbne mig med tålmodighed, men glædes hver dag over overfloden i haven.

Hvidvine fra New Zealand
Lige siden vi for et par år siden havde det store privilegium at holde 5 ugers orlov på New Zealand, har vi stort set altid haft en kølig flaske hvidvin herfra liggende i køleskabet. Og selvom vinene altid smager bedst i sin rette sammenhæng - netop i det behagelige klima på de grønne øer - så er de bestemt heller ikke dårlige under nordlige himmelstrøg på en dansk sommerdag.
Jeg faldt over denne artikel, som viser, at vi nok ikke er de eneste som har fået smag for de kraftfulde druer fra øerne.
http://ekstrabladet.dk/vin/vinnyheder/article2276521.ece
Vinene som vi går efter er Sauvignon Blanc fra Marlborough distriktet på østkysten af Sydøen. Området mod øst er det tørreste og mest solrige på New Zealand og med en gennemsnitstemperatur på 24 grader i området og køligere nætter, modnes druerne langsomt og får deres kraft og fylde. De forholdsvis kølige nætter gør at druernes syrlighed fastholdes i druerne.
Vinene kan varmt anbefales og får 6 stjerner herfra.
New Zealand som besøg kan også varmt anbefales, men det er så en helt anden historie.

onsdag den 7. maj 2014
4. maj
Om aftenen den 4. maj 1945 kunne den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig.
Fem års tysk besættelse var slut. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse kl. 20.36, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsoplæsningen og fik overbragt beskeden. Efter en kort pause vendte han tilbage til mikrofonen og viderebragte budskabet.

Danskerne reagerede ved at flå de forhadte mørklægningsgardiner ned og tænde stearinlys i vinduerne. Denne tradition holdes i hævd mange steder i Danmark, og d. 4. - 5. maj bugner de sociale medier med billeder af lys i vinduerne.
Jeg ville fortælle ham på 9 år, hvorfor vi havde lys i vinduerne for at give historien og traditionen videre til næste generation. Reaktionen kom straks: "Jamen mor det ved jeg da godt. Jeg går jo i skole, remember".
Tror billedet taler for sig selv. Dejligt at høre at historien ikke er glemt - heller ikke i folkeskolen - og ellers har vi lysene til at huske os på vores frihed.
Et glimt af travlhed
I går i den lune aftenluft gik jeg en tur i haven og nød de mange flotte lilla maj farver som overtager efter den gule april. Det er en fornøjelse at se og dufte til.
Det gode vejr i april har kickstartet årets malerarbejde udenfor. Der skal males carport, hus og udhus. Det hele trænger. Jeg kan godt lide at male - så er det sagt. Det passer godt til den måde, jeg arbejder på. Både med at male og alle andre ting. Jeg begynder i et hjørne og arbejder mig fremad, indtil jeg er færdig. Og jeg kan se, hvor jeg kommer til, hvilket er fantastisk.
I flere år har jeg drømt om højbede til selvforsyning af grønt. Så når penslerne nu var i brug, blev pallerammer købt ind og malet. Nu er der sået ærter og spinat og mens vi venter på varmen, tænker jeg over hvad der ellers skal være i det første højbed. Glæden over de første spirer, som næsten skal spottes med lup, er stor.
Jeg er bange for, at vi ikke når at se udbyttet af første højbed, inden det næste må etableres. Allerede nu er der sået i spande og bakker med både tomater, porrer, rødbeder, rucula og persille, så når det hele er klar til udplantning, så kræver det plads derude. Spændende have projekter til hele sæsonen.

Abonner på:
Opslag (Atom)