tirsdag den 27. maj 2014

Rabarbersaft med vanilie og stjerneanis tilsat jordbær

Vi var så heldige at få 3 kg dejlige rabarber i weekenden på Klitgården. Vejret var skønt, og vi stod ude i samlet folk og gjorde dem i stand. Intet gik til spilde. Toppene fik gederne og stænglerne blev vasket og skåret i stykker til. Alle var glade for den fordeling.

Herefter gik den store planlægning igang med, hvad det røde guld skal prioriteres til. Der er så mange vidunderlige opskrifter med rabarber. Men helt sikkert er det, at der skal laves rabarber saft og rabarber sirup.

Ham på 9 år sørger for at Rabarberne bliver skyllet godt


Trods det, at sagen var undersøgt grundigt, så faldt den første opskrift udelukkende med rabarber, vanilie og stjerneanis ikke i familiens smag, hvorfor der måtte videreudvikles på opskriften. Saften kom herefter retur i gryden og der blev tilsat jordbær for at give saften lidt fylde. Dette blev til gengæld godkendt hurtigt og derfor hedder opskriften Rabarbersaft med vanilie og stjerneanis - tilsat jordbær.

Rabarbersaft med vanilie og stjerneanis - tilsat jordbær
  • 1 liter vand
  • 500 g rabarber
  • 300 g jordbær
  • 2 dl rørsukker
  • 1 vaniljestang og kornene heraf
  • 4 stjerneanis
Rens rabarberstænglerne og skær dem tern. Kom rabarber, vand, sukker, stjerneanis, vaniljekorn og vaniljestang i en gryde. Kog op og lad det koge i 7-10 minutter. Tag gryden af varmen og lad saften køle af. Sigt saften gennem en sigte og hæld den direkte på flaske.
 

Rabarbersaft klar 💙 - den lille flaske saft skal bruges til sirup


Rabarber og jordbær - så er det ved at være sommer 💙💙

Ingen kommentarer:

Send en kommentar