onsdag den 7. maj 2014

4. maj

Om aftenen den 4. maj 1945 kunne den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig.

Fem års tysk besættelse var slut. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse kl. 20.36, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsoplæsningen og fik overbragt beskeden. Efter en kort pause vendte han tilbage til mikrofonen og viderebragte budskabet.

Danskerne reagerede ved at flå de forhadte mørklægningsgardiner ned og tænde stearinlys i vinduerne. Denne tradition holdes i hævd mange steder i Danmark, og d. 4. - 5. maj bugner de sociale medier med billeder af lys i vinduerne.
 
Jeg ville fortælle ham på 9 år, hvorfor vi havde lys i vinduerne for at give historien og traditionen videre til næste generation. Reaktionen kom straks: "Jamen mor det ved jeg da godt. Jeg går jo i skole, remember".  
 
Tror billedet taler for sig selv. Dejligt at høre at historien ikke er glemt - heller ikke i folkeskolen - og ellers har vi lysene til at huske os på vores frihed.
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar