Alligevel ligger der en nagende følelse af, at det hele går for hurtigt. Selvom hornvioler er indkøbt og klar til plantning i forvisning om ,at de kan klare lidt frost, så sidder tvivlen der alligevel, om det ikke er lige tidlig nok. Men begejstringen vil altså ingen ende tage og i disse dage nydes solen og foråret udenfor, og jeg vil ikke lade mig bremse af tvivl. Nu skal der plantes hornvioler!!

Og allervigtigst af alt, så er de gratis D-vitaminer nu på hylderne igen. Og vi tager for os af de gratis af slagsen mens den er fremme. Det gør så godt for muskler, knogler og for humøret.
Ellers glæder vi os over haven med vintergækkerne som igen i år vælter op overalt, selv i den før omtalte stakkels græsplæne, dorothealiljen som står elegant og fint og minder mig om min Mormor, og juleroserne som er store og smukke som altid.
Og efter den første dag i haven, så husker man præcis hvor trætte og møre vi plejer at blive denne første dag men også hvor dejligt og godt vi har det, når dagen går på hæld og mørket skjuler gemmesteder, fodboldmål og solvogne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar