ER DET IKKE.
For at være en Window Farmer skal du dyrke grøntsager og urter indendøre ved hjælp af et hydroponisk system, der anvender sollys, vinduekonstruktionen, vand og en luftpumpe.
Det gør jeg ikke, men anvender sollys, vindue, vand, jord og frø og er gået igang med at forspirre blomster og grøntsager til sommerens overflod. Men ideologien bag er den samme med ønsket om selvforsyning i højere eller lavere grad. Let adgang til fødevarer og dermed en seriøsitet og respekt omkring de råvarer vi anvender.
Vi har en barnlig glæde over det der gror. Ham på 9 år har sået spinat. Ved ikke om det er ønsket om at få overnaturlige kræfter som Skipper Skræk, der gjorde, at det blev hans projekt. Men uanset så glæder vi os til at passe og pleje hele vindueskarmen indtil det bliver tid til at fylde udestuen med store og små planter, inden det ender helt derude.
Men det er endnu tidligt på året og selvom Window Farming betyder muligheden for at dyrke grøntsager året rundt, så er jeg nu godt tilpas med, at vores forsøg betyder, at sommeren snart står for døren. Hver årstid har sin charme, og sommeren betyder selvforsyning i lavere men meget tilfredsstillende grad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar